DDS 192,9:

Ja, jeg tror på korsets gåde,

gør det, frelser, af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister!

Sig: vi går til Paradis!

Der var meget at fortryde, og det var fuldt fortjent, at han nu blev straffet. De frygtelige smerter mindede ham om, at livet kunne have været helt anderledes.

Ved hans side hang den retfærdige, som han nu klynger sig til. Nu skal de to følges ad på vejen til Paradis. Ræk ham din hånd, så er du også med!